BIRKERØD APOTEK

V/ APOTEKER JEANETTE JUUL RASMUSSEN

E-HANDEL

På Birkerød og Allerød Apotek tilbyder vi dig muligheden for at købe medicin og andre varer on-line. For at e-handle medicin skal du have en digital signatur eller et NemID. Andre varer kan handles uden brug af digital signatur. Det er dog vores erfaring, at handlen forløber bedst, hvis man dels bruger digital signatur, dels opretter sig som fast bruger. Hvis du vælger at handle som gæst, har vi pt. ikke mulighed for sende beskeder tilbage til dig angående handlen.

 

Vær i den forbindelse opmærksom på, at vi kun forhandler varer, hvor der under status står "På lager". Dette gælder dog ikke medicin. Eneste begrænsning her er, at vi ikke ikke tilbyder forsendelse med Post Danmark, når det drejer sig om medicin, der skal opbevares koldt eller som indeholder narkotiske stoffer.

 

Du kan desuden bruge e-handelsløsningen til at få gjort dine recepter klar til afhentning. Dette kan være en fordel, hvis du skal have mange varer eller ønsker bestemte fabrikater, som apoteket ikke normalt har på lager.

 

Hvis du forudbetaler dine varer med dankort og selv afhenter dem på apoteket, er du velkommen til at trække et håndkøbsnummer. Derved bliver du betjent hurtigere.

 

Hvis du ønsker at se en præsentationsguide om, hvordan du e-handler klik her

 

Hvis du er tilmeldt Post Danmarks tilbud om døgnpost, kan du afhente på alle tider af døgnet. Der kan kun sendes og afhentes pakker og maxibreve til Døgnposten – altså ikke standardbreve og storbreve. Standardbreve og storbreve kan leveres via brevsprækken og returneres til afsender, hvis de er adresseret til døgnposten.

 

Hvis din ordre kan leveres som standardbrev eller storbrev forbeholder apoteket sig ret til at sende ordren til din privatadresse. Læs mere om Døgnposten