HAR DU TJEK PÅ INHALATIONEN?
Personalet på Birkerød og Allerød Apotek er trænet i at instruere dig, så du bruger din inhalationsmedicin korrekt og dermed får det bedste udbytte at din astmamedicin.
Vi gennemgår din inhalationsteknik og viser dig, hvordan netop din inhalator bruges på den rigtige måde. Tjekket tager 10 minutter og er gratis.
Du kan altid bede om et tjek, hvis du føler, at du trænger til det.
Har du spørgsmål til brugen af din medicin i øvrigt, er du altid velkommen til at kontakte os.
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
- Jeg ved, hvordan jeg bedst bruger min medicin til inhalation
- Jeg oplever, at min medicin til inhalation virker godt
- Jeg holder hovedet oprejst, når jeg inhalerer min medicin
- Jeg holder vejret i få sekunder efter, at jeg har inhaleret
- Jeg ved, hvordan jeg bedst opbevarer min medicin til inhalation
- Jeg ved, hvordan jeg undgår gener af min medicin til inhalation
- Jeg ved, hvordan jeg skal rengøre min inhalator
Svarer du nej til bare ét af ovenstående spørgsmål, så vil et tjek af din inhalationsteknik gavne dig.
