På Sundhed.dk kan du finde en komplet oversigt over dine elektroniske recepter og tidligere receptkøb, hvis du har en digital signatur.
Du kan oprette en digital signatur på www.digitalsignatur.dk, hvor der også findes i en vejledning i, hvordan signaturen installeres på din computer.
Når du har oprettet og installeret din digitale signatur kan du logge på medicinprofilen:
- Gå ind på www.sundhed.dk
- Klik på "Log på sundhed.dk" i øverste højre hjørne
- Vælg dit certifikat og indtast kode
- Vælg menupunktet "Mine sundhedsdata" i billedets venstre side
- Klik på "Min medicinprofil"
Medicinprofilen indeholder:
- En komplet oversigt over alle dine elektroniske recepter samt oplysninger om ekspederede papir-, fax- og telefonrecepter, som du har fået de seneste to år
- Detaljerede oplysninger om alle ordinationer og købt medicin
- Oplysninger om patientens praktiserende læge
- Oplysninger om, hvilken læge, der har ordineret lægemidlerne
- Oplysninger om, hvilket apotek, der har ekspederet dine recepter
- Oplysninger om, hvilke medicintilskud, du har fået
- En kontrol af om de ordinerede lægemidler påvirker hinanden (interaktionskontrol)
- Oplysninger om lægemidler eller grupper af lægemidler, som borgeren ikke kan tåle (lægemiddelcave)
- En log, hvor du kan se, hvem der har set oplysninger i din medicinprofil, og hvilke oplysninger, der har været set på
Vil du vide, hvad din medicin koster, kan du finde oplysninger om dette på www.medicinpriser.dk




